Vi starter i wellnessområdet først i januar. Bassinerne lukkes midlertidigt, da vi skifter lofter og bygger en ny sauna.
For at sikre adgang til dampbadet, forsøger vi at opsætte en mindre tunnel, så man undgår risiko for nedfaldne emner.
Palmestuen, infrarød sauna og dampbadet forbliver åbent i renoveringsperioden.
Vi forventer ca. 3-5 uger, men der kan forekomme ændringer.
Kaffe og frugt vil være til rådighed i hele perioden.
Når arbejdet går i gang i bruseområderne, starter vi med dameafdelingen. Herreomklædningen opdeles i to sektioner, så begge køn kan bade og klæde om særskilt.
Efter færdiggørelse af vægge og gulve vender damerne tilbage til deres område, og vi fortsætter hos herrerne, hvor der etableres midlertidige brusere. Til sidst lægges nyt gulv hos herrerne, og der laves en midlertidig rute til svømmeområdet.
Vi håber på jeres opbakning og forståelse – så vi kan forskønne huset til jer.